Chromabergen

2022-11-04/tf
2022-11-06 Afsnit om konkurrerende meldeforløb tilføjet/tf

Er du forandringsparat?

Vi har Bergen og omvendt Bergen. Det er på høje tid med Chromabergen (Den perfekte forkromede løsning 🙂 )

  • Efter en majoråbning vil man gerne vise
      1. 0-5 med 4f støtte
      2. 6-9 med 3f støtte
      3. 6-9 med 4f støtte
    1. 10-12 med 3f støtte
    2. 10-12 med 4f støtte
    3. 13+ med 3f støtte
    4. 13+ med 4f støtte

Det kan man ikke med Bergen, hverken når den er vendt eller omvendt.
I Chromabergen får man plads til det hele, når meldingerne 1-2♠ og 1♠-3 inddrages i majorstøttesvarene så der bliver plads til 3 støttemeldinger under tre træk i majorfarven.

Andre støttemeldinger end Chromabergen

Lad os først få hænder der ikke skal med i trinsvarene af vejen:

Hænder med singleton/renonce og 4f støtte og 10-12 afgiver straks en splintermelding.

Hænder med gamestyrke (12)13+ og støtte melder 2U. Normalt lover meldingen 4f støtte. Dette kan dog afviges med 3f-støtte, hvis det ser ud til at give bedre meldeforløb end melding af ny farve efterfulgt af kravmelding.
Spilles 2-o-1 er der ingen grund til at støtte direkte med 3f undtaget når meldeforløbet starter med 1-1♠.
Spilles ikke 2-o-1 vil man ofte komme ud i et kompliceret meldeforløb over 4. farve med deraf følgende muligheder for misforståelser.

Med 6-9 og 3f støtte, støttes traditionelt til 2M.

Chromabergen med reviderede trinsvar:

1	2♠	6-9, 4f støtte (1. trin)
	3♣	10-12, 3f støtte (2. trin)
	3	10-12, 4f støtte (3. trin)
	3	0-5, 4f støtte (4. trin)

1♠	3♣	6-9, 4f støtte (1. trin)
	3♦	10-12, 3f støtte (2. trin)
	3♥	10-12, 4f støtte (3. trin)
	3♠	0-5, 4f støtte (4. trin)

I modsætning til traditionel Bergen, er der nu altid; efter den melding der er mindst specifik, nemlig 6-9 og 4f støtte, både efter åbning 1 og 1♠, plads til et relæ for at høre mere.

Der skelnes mellem 3f og 4f støtte med 10-12. Her er der igen plads til et relæ efter den mindst præcise melding med 3f og 10-12.

De videre meldinger efter et trinsvar

Ledige farvemeldinger efter et trinsvar kan vælges at være trialbids efter foretrukket model. Et problem ved denne aftale, er at der ikke er plads til trialbids i alle farver. Der er ingen perfekt løsning og det er nødvendigt at lade f.eks laveste farvemelding være “catch all impossible”.
Efter 1♥-2♠ har man lidt flere muligheder, da 2U nu også er en ledig melding.

Her foreslås at meldingerne defineres efter Meckwell’ske principper:

Åbningshåndens melding efter trinsvar melder relæ
1: Laveste melding er relæ
2: 3 træk i majorfarven er for at spille
3: 3U er forslag om at spille med jævn hånd uden pointkoncentration i majorfarven
4: Melding af ny farve uden spring er cuebid
5: Melding af ny farve med spring er splinter

Svarhåndens meldinger efter relæ
1: 3 træk i majorfarven med minimum
2: 4 træk i majorfarven med maximum
3: 3U med maximum, typisk 4333 og points placeret i sidefarver
4: Melding af ny farve uden spring er cuebid
5: Melding af ny farve med spring er splinter

Hvis åbner efter et trinsvar står af i 3M, skal svarer selvfølgelig huske at melde udgang med fornuftig fordeling og 7 tabere.

Når modstanderne blander sig

Dobler mellemhånden spilles uændrede trinsvar.

Melder mellemhånden farve, kan man ikke lade meldingerne 3♣ og 3 med spring være uændrede. Da vi er gået over til at lade den laveste melding vise 6-9, er det naturligt og ikke så hukommelseskrævende at fortsætte dette princip og melde videre således:
1. Hvis spring til 3♣ er muligt, viser denne melding 4f-støtte og 6-9 mens 2 træk i majorfarven viser 3f-støtte og 6-9.
2. Hvis spring til 3 er muligt, viser denne melding 4f-støtte og 10-12 mens  overmelding i modstandernes farve viser 3f-støtte og 10+.
3. Spring til 3M viser uændret 0-5.
Hvis  spring ikke er muligt? Direkte støtte viser en konstruktiv mildt inviterende hånd. Med svagere hånd passes for om muligt at støtte åbningsmeldingen i næste runde.

Når mellemhånden melder 1U, kan aftales specifikt forsvar. Det stiller mindst krav til hukommelsen at lade 3♣ og 3 fortsat være majorstøttehænder, hvis man kan undvære en naturlig betydning af disse meldinger.

Overmelder mellemhånden i åbningsfarven og vises 2 kendte farver, er Nær-Fjern en glimrende konvention.
Overmelder mellemhånden i åbningsfarven og vises kun en kendt farve, spilles som efter indmelding.

Hvad mister man?

Efter 1-2♠ får modstanderne plads til at kunne melde 3♣/3. Joe, men  vi har ca halvdelen af pointsene og har forpligtiget os til at spille på 3-trinnet så modstanderne skal på 4-trinnet, hvis de vil konkurrere om en delkontrakt.
Har du defineret meldingerne 1-2♠ og 1♠-3? Måske som JOMA visende 10-12 og 3f støtte. Efter 1-2♠ er der fine muligheder for at undersøge udgangsmulighederne. Efter 1♠-3 skal åbner, uden mulighed for yderligere informationsudveksling, vælge mellem delkontrakt eller udgang. Bedre løsning end Chromabergen?
Måske spiller du meldingerne som weak jump. Der kan bestemt konstrueres eksempler hvor dette virker perfekt, men frekvensen er garanteret voldsomt begrænset sammenlignet med mængden af majorstøttehænder. Bedre løsning end Chromabergen?
Chancen er også at du slet ikke har defineret meldingerne. Bedre løsning end Chromabergen?
Chromabergen giver ikke en gevinst når mellemhånden melder, men er heller ikke en forværring. Uanset Bergenvariant er det vigtigste at have en aftale.

Er der noget at betænke sig på?

En mindre elegant måde at finde plads til at vise 10-12 med henholdsvis 3f- og 4f-støtte, beskriver Jakob Røn og Christian Reinholt i Dansk Bridge 798 (September 2021)
“Løsningen” er her at fjerne den helt svage melding 1M-3M. Og lade 3♣/3 vise 10-12 med henholdsvis 3f- og 4f-støtte og lade 1M-3M vise 6-9 med 4f

Eksempler

2022-10-12 Studen, hold
NS: Rasmus Nygaard Nielsen - Tyge Fogh
ØV: Karsten Vinther - Eva Ricard
        ♠ EKDT32
        ♥ B73
        ♦ T643
        ♣ 
♠ 95     ┌─N─┐  ♠ 64
♥ KT96   V   Ø  ♥ 52
♦ B9     └─S─┘  ♦ E872
♣ EBT43         ♣ KD952
        ♠ B87
        ♥ ED84
        ♦ KD5
        ♣ 876

N       Ø       S       V       
1♠	P	3♥*1	P
3♠	AP

*1: RK. 10-12. 3f-støtte

Med JOMA gik meldingerne som ovenfor. Syd havde 8 tabere og helt jævn fordeling og vurderede hånden ikke var mere værd end en invitation.
Nord ønskede sig at kunne spørge syd om minimum eller maximum, men det var der ikke plads til.
Både nord og syd kunne have været lidt mere optimistiske, men nu endte kontrakten i 3♠.
Med Chromabergen er det meget lettere:

N	Ø	S	V
1♠	P	3♦*1	P
3♥*2	P	4♦*3	P
4♠	AP

*1: RK. 10-12. 3f-støtte
*2: RK. Relæ
*3: GK. Cuebid. Måske er nord på jagt efter slem

Nord er aktuelt ikke på jagt efter slem, men det kunne være tilfældet og syd kan lige så godt afgive et cuebid undervejs.