Systematisering af åbning med 11hp og 5f i major

Systematisering af åbning med 11hp og 5f i major
2015-09-05

I disse tider, hvor en 5f i major og 11hp i damer og bønder anses for en åbning, er 13hp måske blot en invitation værd.
Det er væsentligt at vide om makker har 11 eller 14 hp, når han genmelder 2U efter 2-0-1.
Her et forslag til systematisering af denne problematik i et system med 5f-åbninger i major og 15-17-sanser.
Bemærk at systematisering af hænder med 11hp ikke skal være en opfordring til en glidebane, hvor man udisciplineret i tiltagende omfang åbner med 10hp!

For at sætte dette på plads:

0-10hp
Åbner ikke på 1-trinnet i 1. og 2. hånd. I 3. hånd åbnes ikke 1M med jævn hånd og 10hp, men eventuelt med mere attraktiv fordeling. Åbning 1m med jævn hånd lover 12hp+ i alle positioner

11-14hp
Jævn/semijævn med 5+ i major åbnes med et træk i majorfarven.
Efter 1♥-1♠, meldes 1U 5f, 2 med 6f.
Efter 2-o-1 meldes 2M med 11-12 og 2U med 13-14 uanset om der er 5f eller 6f i majorfarven.
Bemærk at svarers 2U i anden melderunde nu mere er en stopmelding end inviterende. Åbner kan med 6f i majorfarven melde 3M, ikke for at invitere, men for at spille.

(15)16-18(19)hp
Hænder med 6f melder klassisk 1M efterfulgt af spring til 3M.
1♥-1♠-3U kan benyttes til at vise, som 1m – 1x – 3U, en hånd med gående/semigående langfarve og 7-8 stik uden styrke til at åbne 2♣.

Jævne hænder med 15-17 og 5f i major
Skal der åbnes 1M eller 1U? Begge åbninger kan give meldeproblemer i 2. runde.
Man må vælge hvad man finder bedst. Med honnørkoncentration i majorfarven, åbnes typisk 1M.
Med 17 gode hp kan overvejes et spring i sans i næste runde.
Men nedgrader ikke 15hp til en genmelding i sans.

Andet at bemærke
Nogle skelner mellem åbners meldinger 1M-x-2M-x-3m = svag hånd og 1M-x-2m-x-2/3M = stærkere hånd. Denne aftale er særdeles belastende når man spiller med 5f i major og ikke konsekvent åbner 1U med 5f i major. Så viser genmeldingen 2M ikke andet end man allerede har vist med første melding.
Medmindre f.eks 1♥ – 1♠ – 2♣ ikke lover mere end 5-3 i hjerter og klør…